En by med plads til alle

Aarhus er populær som aldrig før – og mange flytter til byen. Men i takt med at vi bliver flere aarhusianere, bliver boligerne dyrere. For dyre, som det ser ud lige nu. Rigtig mange mennesker har ikke længere råd til at bo i byen, og det betyder, at Aarhus bliver en meget opdelt by, hvor folk med højere indkomster klumper sig sammen. Hvor folk som arbejde i byen – som løser vigtige opgaver – ikke længere har råd til at bo. Og det gør altså en fattig by, hvor man ikke mødes på tværs af sociale skel og overbevisninger.

 

Det skal der laves om på nu. For at sikre, at Aarhus skal være for alle i fremtiden, så skal vi:

 

  • Bygge langt flere almene boliger til unge, familier og ældre
  • Der skal bygges flere meget billige boliger (boliger til under 4000 kr)
  • Der skal bygges flere ejerboliger, så priserne ikke stikker – der skal bygges både lejligheder, rækkehuse og parcelhuse
  • Boligerne skal blandes – så byen ikke bliver opdelt.

 

Men andre ord: Hvis der skal være boliger til høj som lav i fremtiden, så kræver det benhård politisk prioritering. Det vil jeg gerne være med til at levere. For det skal være muligt for unge at leje og eje – uden at man er født med en guldske i munden.

 

Aarhus skal være en by for familierne. Derfor må priser ikke blive så høje, at førstegangskøberne ikke kan være med. Og det skal være muligt for den ældre at flytte i noget mindre – uden at sætte pensionen over styr.

 

Jeg vil kæmpe for, huslejerne og priserne ikke fortsætter sin himmelflugt, så byen bliver utilgængelig for almindelige mennesker.

 

Til syvende og sidst handler det om, hvilken by man vil være. Og står det til mig og Socialdemokratiet i Aarhus, så skal Aarhus være en by for læger, sygeplejersker, studerende, pædagoger, hjemløse og alle andre.