Fællesskabet skal styrkes

Vores fælles velfærd er afgørende for, at Aarhus er en god by for alle – høj som lav. De kommende år skal vi prioritere og styrke vores fællesskaber. 

Det gælder vores daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. I daginstitutioner skal der mere tid til det enkelte barn og den gode snak med forældrene. I dag går alt for lidt af tiden til reelt pædagogisk arbejde og samvær med børnene -det skal der laves om på! Derfor har jeg været med til at gennemføre en fremrykning af minimumsnormeringer og etableret en senere børnehavestart. Det er vigtige skridt på vejen for at sikre, at der er nok hænder til at passe på vores børn og skabe en god hverdag for alle børn. Hver og én. 

 

Samtidig skal folkeskolen også opprioriteres, så den bliver det naturlige førstevalg for forældre både med højere og lavere indkomster. Hvis du spørger mig, er folkeskolen er en af de vigtigste institutioner, vi har. Det er her, vi danner og uddanner fremtiden – og det kræver ressourcer. Vi skal modernisere vores skoler, så de er tidssvarende, for det skal være sjovt og lærerigt at gå i skole. Vi skal have flere lærere i klasserne. Og vi skal sikre, at der er plads til forskellighed – for folkeskolen skal være førstevalget!

Derudover er det også helt essentielt, at vores ældre medborgere får en tryg alderdom. I Aarhus skal man blive gammel med værdighed, men de seneste år har vi desværre set, at nærværet og tiden til de hyggelige stunder med den ældre er forsvundet fra ældreplejen. Sagen om Kongsgården har givet anledning til, at vi også på ældreområdet har måttet gentage for os selv: Hvad er det for et Aarhus, vi ønsker?

 

For mig er det simpelt: Værdighed, omsorg og nærvær i vores ældrepleje er ikke blot en forudsætning for, at der er tillid til vores velfærdssamfund – det er ganske enkelt det mindste, man kan forvente.

 

Derfor er det glædeligt, at vi på langt de fleste plejehjem og i hjemmeplejen i vores kommune har utroligt dygtige og professionelle mennesker, der tager kærlig hånd om vores ældre medborgere. De er forbilleder, som fortjener hyldest – og de er i mine øjne en inspiration for både andre i faget og os borgere i almindelighed.

 

Men professionalisme og nærvær kan ikke stå alene. Rammerne for vores ældrepleje er afgørende for den standard, personalet kan levere. Derfor mener vi, der er behov for et løft af ældreplejen. Det er ganske enkelt – kvaliteten stiger, når der er flere hænder, mere omsorg og bedre tid.

 

I første og sidste instans handler det om tryghed – både for de ældre og deres familier. Vi må og skal styrke ældreplejen. Flere hænder og mere tid er nøglen til tryghed i den sidste del af tilværelsen.